Gode råd til risikominimering

Termografering

Årsagen til en betydende del af alle brandskader er kortslutning i de elektriske installationer.

Ved at foretage årlig termografering af virksomhedens elektriske installationer, herunder styretavler, opdages eventuelle løse forbindelser og varmedannende fejl i tide. Fejlene kan således udbedres, inden de udvikler sig til egentlige skader.

Det anbefales derfor at få foretaget årlig termografering.





Til toppen af siden



Truckladestationer

I forbindelse med opladning af trucks, palleløftere og andre lignende batteridrevne arbejdsredskaber, er der risiko for, at gnister og lignende kan antænde de brandbare og eksplosive luftarter selve ladeprocessen udvikler.

Det er derfor vigtigt, at området, hvor opladningen foregår, er hensigtsmæssigt indrettet og på behørig afstand af brandbare materialer.

Her henvises til Brandteknisk Vejledning nr. 21 fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut.

Til toppen af siden



Varmt arbejde

Varmt arbejde defineres som svejsning, skærebrænding, vinkelslibning, lodning, tagdækning, ukrudtsbrænding og lignende arbejde med varmeudviklende værktøjer.

Sådan arbejde medfører en forøget risiko for, at en brand kan opstå. Alt varmt arbejde skal derfor udføres i henhold til reglerne i Brandteknisk Vejledning nr. 10, 10 A og 10 B fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut.

Det er vigtigt, at reglerne i disse vejledninger overholdes af såvel egne medarbejdere som fremmede håndværkere.

Til toppen af siden



Udendørs brandbart oplag

For at en eventuel brand i udendørs oplag, herunder åbne containere, træpaller og andet brandbart materiale ikke skal brede sig til virksomhedens bygninger, skal sådan oplag placeres mindst 10 meter fra bygninger.





Til toppen af siden